»Hyldest til Manicus«
7-6-2019: En asfaltdekoration foran Heilsumiðstøðin i Vági. - I 1846, da mæslingerne bredte som en livsfarlig epidemi på Færøerne, blev næsten 80% af øernes befolkning blev ramt af virussygdommen og dødeligheden i den færøske befolkning steg drastisk. Dette bevirkede, at kong Christian 8. i juni beordrede Sundhedskollegiet under Kancelliet i København at sende hjælp til de færøske myndigheder.
To unge læger, August Heinrich Manicus (1821-1850) og Peter Ludvig Panum (1820-1885) blev i hast sendt med handelsskibet til Tórshavn. De ankom 1. juli og under amtmand Christian Pløyens ledelse ydede de hele den færøske befolkning lægehjælp. Panum rejste rundt på de nordligste øer for at pleje patienter. Samtidigt indsamlede de unge læger informationer om epidemien.Manicus drog til nogle af de hårdest ramte områder over Sandoy og til Suðuroy, hvor han behandlede 900 mæslingepatienter. Senere publicerede han sammen med Panum en foreløbig artikel om epidemien i avisen “Fædrelandet” december 1846: »Ved vor Ankomst til Thorshavn den 1ste Juli var Epidemien i Sydstrømø næsten endt, hvorimod den grasserede heftigt paa Nordstrømø og næsten alle de andre Øer. Den ene af os, Manicus, blev da stationeret paa den isolerede Suderø med 1156 Indbyggere, hvorimod den anden, Panum, af Amtet fik Ordre til at foretage Omreiser paa alle de andre Øer, for at saa mange Syge som muligt kunde faae fri Lægehjælp. Af Færøernes 7782 Indbyggere angrebes c. 6000 iaar af Mæslingerne. Af disse Patienter har jeg, Panum, behandlet imellem 900 og 1000, jeg, Manicus, c. 900. Der døde i løbet af Aaret 1846 indtil Epidemiens Slutning, altsaa omtrent i de første 2/3 af Aaret 255 Mennesker, deraf c. 190 under Epidemien og i det mindste 102 af Mæslinger. Da der efter en gjennemsnitlig Beregning for de sidste 11 Aar aarlig døe 114 Individer paa Færøerne, saa har Dødeligheden i de første 2/3 af Aaret 1846 været imellem 3 og 4 Gange saa stor som i 2/3 af sædvanlige Aar. Det maa synes paafaldende, for det Første at der paa Færøerne blev angrebne saa mange Mennesker af Mæslinger, som vi her pleie at betragte som en Børnesygdom, og for det Andet, at et saa betydeligt Antal af Individer blev bortrevet af en Sygdom, som vi sædvanlig ansee for temmelig ubetydelig. Men følgende Omstændigheder forklare, som vi troe, fuldkomment disse Forhold. (…) - den 18de December 1840 - A. Manicus - P. L. Panum.«
Senere skrev de unge læger en grundig videnskabelig rapport til Sundhedskollegiet og 1847 publicerede Panum resultaterne i en artikel i »Bibliotek for Læger«. Den gjorde ham verdensberømt og er væsentlig grund til at »Panuminstituttet« nu bærer hans navn.
Dekorationen på asfalten foran Heilsumiðstøðin i Vági er en hyldest til lægen A. H. Manicus og hans store indsats for mæslingepatienterne på Sandoy og Suðuroy, hvor han behandlede 900 patienter. Manicus var født på Færøerne og boede her de første 7 år, hans far var landskirurg 1820-1828. Dekorationen viser en principskitse af en mæslingevirus og hans underskrift fra en af hans rapporter til amtmand Pløyen 1846. August Heinrich Manicus døde allerede i 1850 og det måske grunden til, at han er forholdvis ukendt.
---
Ovenstående tekst baseret på: »Uddrag af læge Manicus' beretning fra Færøerne i forbindelse med mæslingeepidemien i 1846«. Danmarkshistorien.dk, Historisk Afdeling ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Links til nogle oprindelige artikler om mæslingeepidemien:
Manicus A., P. L. Panum (1846): Om mæslingeepidemien på Færøerne 1846. Fædrelandet nr. 304, d. 22. dec.
P. L. Panum - Iagttagelser, anstillede under Mæslingeepidemien paa Færøerne i Aaret 1846. Bibliotek for læger, 3. række. 1. bind, 1847
Ovenstående tekst baseret på: »Uddrag af læge Manicus' beretning fra Færøerne i forbindelse med mæslingeepidemien i 1846«. Danmarkshistorien.dk, Historisk Afdeling ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Links til nogle oprindelige artikler om mæslingeepidemien:
Manicus A., P. L. Panum (1846): Om mæslingeepidemien på Færøerne 1846. Fædrelandet nr. 304, d. 22. dec.
P. L. Panum - Iagttagelser, anstillede under Mæslingeepidemien paa Færøerne i Aaret 1846. Bibliotek for læger, 3. række. 1. bind, 1847
---
Hejsa med digsa.
SvarSletJeg tænkte på om du havde flere oplysninger om Manicus, da han er ret svær at finde noget om på nettet
Hej, jeg har skrevet en biografi om Panum, som udkom for 3 måneder siden. I den forbindelse har jeg også læst det, jeg kunne finde om Manicus, hvilket ikke er ret meget. Hans far havde i 1820'erne været læge på Færøerne, og August Henrik M. var født i Torshavn i 1821. Jeg tror, familien havde forladt øerne, da August Henrik var en 8-10 år gammel, så han har muligvis stadig kunnet tale noget færøsk i 1846, og han har sikkert kunnet forberede Panum lidt på, hvad han kunne vente sig f.ex. klima- og madmæssigt. Han havde læst medicin i København samtidig med Panum, og havde taget sin eksamen samme år som Panum. De har givetvis kendt hinanden, eftersom der vist kun var 18, der blev færdige som læger det år. Det er rigtigt, at han døde allerede i 1850, altså kun 29 år gammel. Jeg er selv læge, og ud fra den smule, jeg har kunnet finde, gætter jeg på, at han er død af en blindtarmsbetændelse.
Slet