mandag den 29. april 2019

»Asnaspark til list og listabrúk… Hvat kann listin elva til í nærumhvørvinum?«



29-4 2019: Jeg er søndag aften flyttet til Vágur på Suðuroy, hvor projektet: »Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu« nu er skudt i gang. 

Første skud i kanonen bliver foredraget i aften kl. 19.30 i Miðlatún: - »Asnaspark til list og listabrúk… Hvat kann listin elva til í nærumhvørvinum?« - (Æselspark til kunst og kunstbrug… Hvad kan kunsten medvirke til i lokalområdet?). Mentanargrunnur Landsins har bevilget en månedsløn og Vágs Kommuna leverer bolig, faciliteter og projektudgifter. Så nu er det bare at smøge ærmerne op…

Mit fokus i foredraget bliver på kunst i det offentlige rum - what TO DO and what NOT to do! Hvem er kunsten for? Hvad skal kunsten gøre for lokalområdet? Skal vi absolut overklistre Føroya land med kitchede ensporede Kópakona-kopier - eller skal vi lave kunst, der interagerer med lokalsamfundet på hundrede måder og beriger det med tusinde? 

Med udgangspunkt i mine værker og hvilke koncepter de er bygget op om, orienterer jeg lokalbefolkningen om min tilstedeværelse, så de ved hvilke muligheder der er for at bruge mig den næste måned.


Alle er velkomne på Vags Bókasavn, Miðlatún í Vági. Mandag d. 29. april, kl. 19.30.


# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.
---
https://www.facebook.com/ole.wich

Ingen kommentarer:

Send en kommentar