Fortovstatoo: Sild og måger hjá Jugga i Vági

14-5-2019: Caféen hjá Jugga i Vági får besøg af en hurtig stime sild og lidt længere henne ad vejen har tre røde rovmåger også direkte kurs mod caféen. Det skal nok blive en sjov aften.

Dette er fortovstatoo med et alternativt brug af Jørgen M. Olsens figurer fra hans fantastiske bog »Naturens børn«, hvor han publicerede sine mange registreringen af dyreplankton, sild, måger og hvaler i det økologiske kredsløb i fjorden. Det var ham, der først observerede, at silden sover med hovedet nedad.
Disse studier var nu kun en lille del af de mange aktiviteter han gennem sit liv beskæftigede sig med og som har været med til at skabe Vágs bygds identitet, men Jørgen M. Olsen er desværre undereksponeret og for det meste forglemt.

Det burde der rettes op på. Sildene og mågerne på fortovet foran hans hus er et lille bidrag til det.

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019

---

https://www.facebook.com/ole.wich

Fortovstatoo

10-5-2019: Kortene er på hånden til en kabale med fortovstatoo på Vágsvegur. 

Følg med og se hvordan dét spiller af... 

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.

---

https://www.facebook.com/ole.wich

Hullet stål

6-5-2019: Så er jeg ude og lege med de tunge drenge.  
Work in progress: »Trawl windows« - 50 mm stålplade - længde 5,25 meter.  
What to do?
---
Ongi roks, it rocks...

Rock Trawl-doors

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019

Projektbeskrivelse

---

https://www.facebook.com/ole.wich

»Filetkvindens køkkenur«

5-5-2019:

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019

---

https://www.facebook.com/ole.wich

Bor der slet ingen kvinder i denne bygd?

3-5-2019: I min seneste opdatering beskrev jeg kvindens andel i mindepladsen i Vági. Dette fik mig til at gribe cyklen og undersøge resten af de dekorative foranstaltninger, der er udført i det offentlige rum her i bygden, for at se hvordan den kvindelige halvdel af befolkningen er repræsenteret.

En udkantsbygd som Vágur kæmper som mange andre småsteder imod de demografiske data, hvor tendensen overalt i verden er, at folk flytter til metropolerne. Denne fraflytning kan have mange årsager, men generelt kan man sige, at de befolkningsgrupper, der har de færreste muligheder for udfoldelse, har den største incitament til at flytte.

Det færøske samfund har gennem mange generationer leveret unge kvinder til de samfund, der bød dem bedre vilkår. Trangen i ungdomsårene til bedre forhold og større personlig udfoldelse har altid været stor. Da dampskibene begyndte besejle Nordatlanten midt i 1800-tallet drog unge færøske kvinder ned for at arbejde i fisk i Leith, der dengang var mellemstation på dampskibsruten til Danmark. Omkring 1900 tog kvinderne plads i huset i Danmark, især i København. Da klipfiskeproduktionen i begyndelsen af 1900-tallet boomede på Suðuroy samledes færøske kvinder om denne mulighed i stort tal og fik på den måde større råderet over deres egen tilværelse. Senere var det sildeproduktionen i Island der trak. I dag er et uddannelse- og karrieremuligheder, der dræner det færøske samfund for unge kvinder. Mange med mellemstation i den store færøske bygdeghetto på Øresundskollegiet, før de drager videre ud i verden. 

Generelt er, at unge kvinder til alle tider har været den samfundsgruppe, der sidder mest løst i sædet og er tilbøjelige til at sive ud af det færøske bygdesamfund.

Men samtidigt er de unge kvinder en vital del af udkantsområdernes udviklingspotentiale. For hvis man kan få kvinderne til at bosætte sig i kommunen og føde børn, så stiger befolkningstallet og dermed kommunens økonomiske muligheder. Skatten bliver jo betalt, hvor børnene bor.

---

Man lad os nu sammen tage et sweep i det offentlige rum i Vági, for at se hvordan bygden udadtil repræsenterer en af sine mest essentielle befolkningsgrupper - kvinderne…

Mindeparken for tabte søfolk er, som jeg omtalte sidst, mærkelig forstyrret af et anker og hvor kvinden her har en passiv rolle som sørgende enke. På den anden side af vejen lidt længere østpå ligger mindemærket for skibet »Royndin Fríða«, som Nólsoyar Páll og andre mænd byggede dér i 1804. Ved siden af står en hornmine og en jernsilhuet af en fuldrigger. Længere ude igen står statuen af Jákup Dahl tronende ved siden af kirken. Ved kommunekontoret står bomærket med slupp-symbolet og ved havnekontoret nær kajen hænger et anker. Inde fra biblioteket stirrer forfatteren William Heinesen busten ud af vinduet på busten af erhvervsmanden Peter Dahl på den anden side af vejen. Længere inde vestpå ligger endnu et anker oven for vejen. På sandet i fjordbunden står tre jernmænd med fakkelstænger som markering af nytårstraditionen i Vági. Ved siden af stritter en jernsilhuet af mænd i grind. Længere henne Tofta Regin statuen. På Vágs Eiði står seks mænd med båd i silhuet og til sidst på inspektionsturen ligger endnu et anker ude på kirkegården. Altsammen afbildinger af mænd eller deres sølivs-symboler båd, skib og anker.

Hvis en fuldstændig fremmed kom til Vágs bygd og forsøgte at aflæse befolkningens sammensætning ud af den repræsentation som mindesmærkerne i byen udtrykker, ville hun spørge undrende: »Bor der slet ingen kvinder i denne bygd?« og derefter spørge: »Er I slet ikke klar over, hvor essentielt det er for bygdens overlevelse at skabe rummelighed for kvinder i lokalsamfundet?«

Så hvis man, som jeg, skal forholde sig til muligheden for “kunst i det offentlige rum“ her i Vági, så må jeg sige, at lugten af testosteron hænger som en kvælende tåge om kunst og mindesmærker. Det bør der gøres noget ved, for det er slet ikke i samsvar med nutidens behov. 

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019

Projektbeskrivelse

---

https://www.facebook.com/ole.wich

Fra FB-kommentarer:

Ole Wich: Alle kvinder i skulpturer i det offentlige rum på Færøerne er uden faktiske personsnavn og langt størsteparten viser kvinder som passive objekter placeret ind i en mandsverden. Det gælder de sørgende kvinder i mindesmærkerne for folk døde på havet, men fx også den gravide kvinde ved Listasavn Føroya, WHs fantasifigur "Tarira” og så selvfølgelig “Kópakonan”, der malplaceret står og ser længselsfuldt efter ægtemandens bygd.
De eneste undtagelser jeg kan komme i tanke om er kvinden i Janus Kambans “Maður og kona” i midtbyen i Tórshavn. Kvinden er denne statue besidder en groundet indre styrke, der de facto gør manden, der på ét ben står og støtter sig til hende, overflødig.
Så er der Gianfranco Nonnes fiskekone ved Müllers Pakkhus, der kanoniserer sliddet med vaskningen af klipfisken.

Janus Kamban: »Maður og kona« 1972
Foto: Ole Wich

De passive navnløse kvinder i skulpturer i det offentlige rum på Færøerne.
Foto: Ole Wich

Mandens anker i mindeparken

1-5-2019: Ligesom lande med voldeligere fortid end Føroyar har mindesmærker for deres faldne soldater, har steder hvor befolkningen er tilknyttet arbejdspladser på havet, monumenter for de søfolk, der blev derude eller døde under udførelsen af deres risikofyldte erhverv. Vágur har også et minde for de mange, som havet tog. Det består principielt af 4 symbolske elementer - en sørgende kvinde - et ror - mindetavler med navne, altsammen placeret i nærheden af en bevaret fisketørringsplads, der nu symboliserer kvindernes arbejdsplads i land. 

På sådanne pladser sørgede de færøske kvinder for, at de hårdt tilkæmpede fisk, der kom saltede og slatne i land, blev forvandlet til den handelsvare, der holdt hele samfundet kørende - den soltørrede klipfisk, som sydens katolikker gerne havde på grundmenuen. 

Hele processen var som en bankende totaktsmotor, hvor stemplets konstante frem og tilbage ikke kan adskilles, hver del af arbejdsprocessen var lige vigtig. Mændene på havet, kvinderne i land.

At tilberede klipfisk er en kompliceret affære, som tog færingene flere generationer at lære. At tørre klipfisk i det svigefulde færøske vejr var heller ikke nemt. For at det kunne lykkedes måtte alle stå på spring og ile til og samle ind, hvis regnvejret truede. Uden denne opmærksomme og raske arbejdsskare af kvinder, der stod klar sommeren igennem, samtidigt med at de passede alt andet i huset, havde det færøske samfund ikke kunne hæve sig ud af det statiske bondesamfund og ind i en mere moderne tid.

I slupp-tiden blev fisketørringspladsen, kvindernes domæne, derfor lige så vigtig som båden og skibet, mændenes domæner.

---

Derfor undrer det mig meget, at man i mindeparken i Vági har placeret et anker, der er symbolet på mandens domæne, ovenpå den plads, der symboliserer kvindernes store indsats. Det virker ufølsomt i en ellers dygtigt disponeret mindepark.

Alt er jo til stede i forvejen. Roret, der symboliserer mandens arbejdsplads, kvinden, her med sin sorg over kun at finde roret efter den forliste båd, navnene på de døde og så tæt på kvindens bidrag til hele kredsløbet, fisketørringspladsen, hvor hun stred med det hårde arbejde, der medvirkede til, at Vágur blomstrede op med klipfiskehandelen og blev et sted man talte om over hele landet.

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.

Vags kommuna har fornylig placeret historiske fotos forskellige steder 
i bygden der viser hvordan stederne så ud før. 
Her er kvinderne i fiskearbejdet.

---

https://www.facebook.com/ole.wich

»Tuxham 5 - Hommage à glødehovedmotoren« 

30-4-2019:

Dette er den flotteste og mest spektakulære skulptur jeg endnu har set i Vági. 

Hvem kender historien bag den? Hvem stillede op? Hvad leverede den motorkraft til? 

Hvornår blev bygningen fjernet og Tuxham 5 begyndte sit henfalden til monument over en svunden tid, hvor en lang produktion af billige totakts glødemotorer gav små virksomheder mulighed for motorkraft. 

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.

---

https://www.facebook.com/ole.wich

»Asnaspark til list og listabrúk… Hvat kann listin elva til í nærumhvørvinum?«

29-4 2019: Jeg er søndag aften flyttet til Vágur på Suðuroy, hvor projektet: »Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu« nu er skudt i gang. 

Første skud i kanonen bliver foredraget i aften kl. 19.30 i Miðlatún: - »Asnaspark til list og listabrúk… Hvat kann listin elva til í nærumhvørvinum?« - (Æselspark til kunst og kunstbrug… Hvad kan kunsten medvirke til i lokalområdet?). Mentanargrunnur Landsins har bevilget en månedsløn og Vágs Kommuna leverer bolig, faciliteter og projektudgifter. Så nu er det bare at smøge ærmerne op…

Mit fokus i foredraget bliver på kunst i det offentlige rum - what TO DO and what NOT to do! Hvem er kunsten for? Hvad skal kunsten gøre for lokalområdet? Skal vi absolut overklistre Føroya land med kitchede ensporede Kópakona-kopier - eller skal vi lave kunst, der interagerer med lokalsamfundet på hundrede måder og beriger det med tusinde? 

Med udgangspunkt i mine værker og hvilke koncepter de er bygget op om, orienterer jeg lokalbefolkningen om min tilstedeværelse, så de ved hvilke muligheder der er for at bruge mig den næste måned.

Alle er velkomne på Vags Bókasavn, Miðlatún í Vági. Mandag d. 29. april, kl. 19.30.

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.

---

https://www.facebook.com/ole.wich

Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu

Jeg vil i maj måned være tilknyttet Vágs kommuna som “kommunekunstner”, hvor jeg i samarbejde med kommunens borgere, erhverv og administration vil udforske og vise hvordan kunst kan bidrage til at forbedre de visuelle udtryk og gøre de offentlige rum i kommunen mere oplevelsesrige. Projektet er financieret af Mentanargrunnur Landsins, Vágs kommuna og andre lokale sponsorer.

Jeg har gennem nogle år været LIstaSAmbands Føroyas bestyrelsesmedlem på »Ítróttaháskúlin í Suðuroy« og har i den forbindelse ofte været i dialog med folk fra Vági om muligheder for tilstedeværelsen af kunst i det offentlige rum i bygden. I samarbejde med Vágs kommunu ansøgte jeg derfor Mentanargrunnur Landsins om financiering af et arbejdsophold som kunstner i Vágs kommune og blev bevilliget 1 måneds ophold i bygden.

Kunst er ikke kun dyre bronzeskulpturer, fine maleriudstillinger og smarte arrangementer sat op i byernes udstillingsrum eller præsenteret højtidelige mindesmærker. Jeg vil vise at kunstnerisk udtryk kan også vokse ud af den dagligdag, som udkantsområdernes bygdebefolkning lever og deler. 

Derfor vil dette kunstprojekt vil gå i direkte dialog med stedet og lokalbefolkningen og derigennem finde nye udtryk, der kan interagere og samtidig vedkomme almindelige mennesker i deres dagligdag. Yderligere må kunstaktiviteterne gerne rejse en debat om hvad kunst kan gøre for et lokalområde. 

Jeg skriver gennem mit ophold i Vági om mine iagttagelser i bygden og hvordan arbejdet skrider frem på min Facebookprofil og her på bloggen.

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.

Ole Wich: CV - Kunstprojekter

Link:

Ole Wich på Wikipedia

---

Verk úr samleikasavninum
Installation sammen med værker af Edward Fuglø.
Bókasavnið við Løkin, 2016

Naturskildring
Videoinstallation
Várframsýning, 2016

Dansiringurin - Hommage à Janus Kamban
Skulpturinstallation
Bank Nordic, Tórshavn, 2015

Sildesti
Asfaltudsmykning
ARTBIKEfrihjul, Skärhamn, Sverige, 2015

dagliGodtNuuk
Dokumentarfotos. Grønlands Universitet, 2013

Diaspor - Min færøske postkortsamling
Det færøske hus, København, 2013

Street credability
Installation af fiktive vejskilte.
Várframsýning, 2013

Koivu
Udendørs installation
Kultuuri Kauppila, Ii Finland, 2012

Trondurnegativ
Parafraser over et kendt kunstværk af Trondur Patursson
Várframsýning, 2012

… í spønir
Skulpturgruppe i træ
Várframsýning, 2012

Ert tú til green?
Installationer om havforurening
Østrøm, 2012

Løsslupne præster
Vejsideinstallation på Hvitanesvegurin, 2011

Hvor er nyfæringerne i Føroya Løgting?
Politisk aktion med ændring af valgplakater, 2011

Huga
Installation i det offentlige rum siden præsenteret på Ólavsøkuframsýning,
Listaskálinum, 2014

Værker på Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010:

Recykling
Køleinstallation med sand og smeltende is
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

Line up
Installation
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

Cutta cava lapidem
Skulptur med vand
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

 - men størstur af teimum…
Video
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

3-D Dímun
Trådskulptur af jern
Ólavsøkuframsýning, Listaskálin 2009
-
Monotóm Mondrian
Foliebilleder
Ólavsøkuframsýning, Listaskálin 2009

Thawshavn
Laserfyr ved regeringsbygningerne på Tinganes, 2008

Dimmamyndir
Udstilling af egne avisillustrationer på Det færøske Landsbibliotek, 2008

homoFObia
Internetprojekt om færøsk rummelighed, 2008

Slettað
Fotoprint - udstilling sammen med Oggi Lamhauge,
Søldarfjørður, 2006

Lapidar
Performance. Sammen med Petur Pólson.
Várframsyningin. ­Færøernes Kunstmuseum, 2006

Stæreblind
fotoprint
Leikalund, Klaksvík, 2005

Køsturin
Installation i gammel industribygning på G!
Sammen med Tummas Jákup Thomsen, Gøta, 2005

Koncertbilleder
Collager til koncert med Mussorgskys musik “Udstillingsbilleder”
Sammen med Stamen Stanchev på Summartónar. Færøernes Kunstmuseum, 1995

FAXEN
Fax art week 96, Danske Grafikere, København, 1996

Små erindringer fra mine 7 år som fæstningsdreng
Det Bruunske Pakhus i Fredericia, 1995

rúmást
Danseperformance med improviseret skulptur, dans, musik
i samarbejde med danser Tina Johansen. Færøernes Kunstmuseum, 1994

Váttan
installation i eget ­atelier i Thorshavn, 1994

Várvraksyningin 1993
Alternativ til den ­officielle forårsudstilling i eget atelier i Thorshavn, 1993

Livets skak 
Skulpturinstallation
Fællesudstilling Kontrast. Færøernes Kunstmuseum, 1991

Fundne sager
Collager
Færøernes Seminarium, 1991

BRØYTINGAR
collage, assemblage, foto, maleri, skulptur
Nordens hus på Færøerne, 1989

----

Listafelag Føroya: Olaiudstillinger
Færøernes Kunstmuseum, talrige gange i perioderne 1983-96 og 2005-16

Føroysk Myndlistafólk: Várframsyning
Færøernes Kunstmuseum, talrige gange i perioderne 1983-96 og 2005-16