»Asnaspark til list og listabrúk… Hvat kann listin elva til í nærumhvørvinum?«

29-4 2019: Jeg er søndag aften flyttet til Vágur på Suðuroy, hvor projektet: »Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu« nu er skudt i gang. 

Første skud i kanonen bliver foredraget i aften kl. 19.30 i Miðlatún: - »Asnaspark til list og listabrúk… Hvat kann listin elva til í nærumhvørvinum?« - (Æselspark til kunst og kunstbrug… Hvad kan kunsten medvirke til i lokalområdet?). Mentanargrunnur Landsins har bevilget en månedsløn og Vágs Kommuna leverer bolig, faciliteter og projektudgifter. Så nu er det bare at smøge ærmerne op…

Mit fokus i foredraget bliver på kunst i det offentlige rum - what TO DO and what NOT to do! Hvem er kunsten for? Hvad skal kunsten gøre for lokalområdet? Skal vi absolut overklistre Føroya land med kitchede ensporede Kópakona-kopier - eller skal vi lave kunst, der interagerer med lokalsamfundet på hundrede måder og beriger det med tusinde? 

Med udgangspunkt i mine værker og hvilke koncepter de er bygget op om, orienterer jeg lokalbefolkningen om min tilstedeværelse, så de ved hvilke muligheder der er for at bruge mig den næste måned.

Alle er velkomne på Vags Bókasavn, Miðlatún í Vági. Mandag d. 29. april, kl. 19.30.

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.

---

https://www.facebook.com/ole.wich

Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu

Jeg vil i maj måned være tilknyttet Vágs kommuna som “kommunekunstner”, hvor jeg i samarbejde med kommunens borgere, erhverv og administration vil udforske og vise hvordan kunst kan bidrage til at forbedre de visuelle udtryk og gøre de offentlige rum i kommunen mere oplevelsesrige. Projektet er financieret af Mentanargrunnur Landsins, Vágs kommuna og andre lokale sponsorer.

Jeg har gennem nogle år været LIstaSAmbands Føroyas bestyrelsesmedlem på »Ítróttaháskúlin í Suðuroy« og har i den forbindelse ofte været i dialog med folk fra Vági om muligheder for tilstedeværelsen af kunst i det offentlige rum i bygden. I samarbejde med Vágs kommunu ansøgte jeg derfor Mentanargrunnur Landsins om financiering af et arbejdsophold som kunstner i Vágs kommune og blev bevilliget 1 måneds ophold i bygden.

Kunst er ikke kun dyre bronzeskulpturer, fine maleriudstillinger og smarte arrangementer sat op i byernes udstillingsrum eller præsenteret højtidelige mindesmærker. Jeg vil vise at kunstnerisk udtryk kan også vokse ud af den dagligdag, som udkantsområdernes bygdebefolkning lever og deler. 

Derfor vil dette kunstprojekt vil gå i direkte dialog med stedet og lokalbefolkningen og derigennem finde nye udtryk, der kan interagere og samtidig vedkomme almindelige mennesker i deres dagligdag. Yderligere må kunstaktiviteterne gerne rejse en debat om hvad kunst kan gøre for et lokalområde. 

Jeg skriver gennem mit ophold i Vági om mine iagttagelser i bygden og hvordan arbejdet skrider frem på min Facebookprofil og her på bloggen.

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.

Føroyamálsdeildins fake old news 

Lidt om brugen af V.U. Hammershaimb - stedfaderen til det færøske skriftsprog

Kronik i Sosialurin 29-3-2019

Mandag blev V.U. Hammershaimb fejret på sin fødselsdag med en foredragsrække i Kongshøll arrangeret af Føroyamálsdeildin og Málráðið. Det resulterede i en absurd situation, da Hanna Jensen, vores kulturminister for uddannelsesområdet, indledte sammenkomsten med en tale. Hun sagde nemlig blandt andet: »… á hesum degi var faðirin at skriftmáli okkara, prestur og próstur Venceslaus Ulricus Hammershaimb, borin í heim«. 

Straks efter konkluderede den første foredragsholder, professor Christer Lindqvist fra universitetet i Greifswald, at Hammershaimb IKKE var ophavsmand til skriftsproget.  Hvilket Lindqvist fremlagde vægtige beviser for. Så nu måtte kulturministeren se sig selv i den pinlige situation, at hendes viden om Hammershaimb var forkert på et meget essentielt punkt. 
Nu kunne det godt være tilfældet, at denne viden var helt ny, men Lindqvist konkluderede dette i en artikel allerede i 2003. Tillige er spørgsmålet om Hammershaimbs andel i færøsk skriftsprog også nævnt af Peter Martin Rasmussen 1997, Christian Matras 1951 og fornylig af Eivind Weyhe, ligesom det også indgår i undervisningen på Føroymálsdeildin. Så dette spørgsmål er velkendt og omdiskuteret i fagkredse, så det burde derfor forlængst været fremført og debatteret offentligt. Især i lyset af de kommende højtideligholdelser i 2019 og de mange forberedelser i den anledning. 

En 200 års fødselsdag på falsk grundlag

V.U. Hammershaimbs 200 års fødselsdag har nu været afholdt ved mange arrangementer rundt omkring i landet. Jeg har gennemgået mange af medieinformationerne i forbindelse med dagen og de viser generelt, at alle fremfører den historisk ukorrekte påstand, at Hammershaimb var faderen til det færøske skriftsprog. Selv forkvinden for Málráðið,  Sólvá Jónsdóttir siger på www.snar.fo: »… og Hammarshaimb fór so til verka, og fekk hollum ráðgeving frá øðrum málkønum góðum fólkum«. Hun placerer altså initaitivet direkte hos Hammershaimb, hvilket er forkert. 
Men hvordan kan det så være, at denne væsentlige oplysning om Hammershaimb aldrig er blevet almen viden i det færøske samfund? Hvordan kan det være, at så mange er fejlagtige orienteret og en oplyst og kultur- og sproginteresseret person, som Hanna Jensen kan vildledes. Hvad og hvem har ansvaret for misinformationen? Det er det store spørgsmål. 

Dette synes at være en systematisk fejl og dette går langt tilbage. Den er kopieret i skolebøger, i daglig tale og leksika på papir og net. Et grelt eksempel er, at professor i færøsk litteratur Turið Sigurðardóttir fra Føroyamálsdeildin på 190-års dagen holdt et foredrag i KVF, hvor hun direkte sagde: »Hammershaimb skapta tað føroyska skriftmálið«. Der havde professoren ellers allerede haft seks år til at studere nøjere i Lindquists artikel. Hun burde derfor have fremført den tvivl, der naturligt følger i en akademisk debat om emnet.

Det akademiske apparat bliver betalt for at udforske og producere valid viden om færøsk historie, i dette tilfælde sproghistorie. Men her dumper det tydeligvis og medvirker til, at hele befolkningen bliver ført bag lyset. Vel at mærke er dette ikke en lille ubetydelig detalje, tværtimod, det er et hot emne, som mange folk interesserer sig levende for. Hvis ikke det akademiske system kan fremlægge data og lægge op til debat, men tilsyneladende sorterer historiske data ideologisk - hvad skal vi så have et akademisk system for? 

Myterne står i vejen for reel viden

Hvorfor er det så væsentligt at få dette på plads? Fordi mytologisering af historie og stereotype helte, hindrer nye historiske teorier blive udviklet, brede sig og blive afprøvet. I dette tilfælde resulterer det i, at hele det netværk, der leverede identitetsassistancen til den færøske nationsopbygning og skabte forudsætningerne for, at Hammershaimb kunne udfolde sit kulturengagement og brillere gennem sit liv, bliver glemt og gemt bag nationens trang til lokal personsdyrkelse. 
Derfor er det meget få på Færøerne, der redegøre for hvem Rasmus Rask, H.C. Lyngbye, P.E. Müller, C.C. Rafn, P.A. Munch, N.M. Petersen, Jón Sigurðsson og endda J.H. Schrøter og J. Davidsen var. Selvom de udgjorde det betydningsfulde grundlag og netværk, som V.U. Hammershaimb benyttede til at fremme de idéer om national identitet og nationalbaseret organisering af det færøske samfund, som han siden berømmes for. 

Fejringen af Hammershaimb

Så meget kan man rose Hammershaimb for, men lige netop udviklingen af det færøske skriftsprog har han så kun en mikroskopisk andel i og heller ikke det omstridte Ð. Han retter villigt ind efter andre. 
I bedste fald kan Hammershaimb ses som korrekturlæser på et skriftsprog konstrueret af Jón Sigurðsson og grundigt kommenteret af N.M. Petersen. Så at udnævne Hammershaimb til far og skaber af skriftsproget, svarer til at skrive korrekturlæserens navn på bogryggen og ellers glemme forfatterne. 

Man kan opstille en analogi i god samklang med færøsk fokus på familieforhold -  V.U. Hammershaimb var ikke far til det færøske skriftsprog - derimod var han stedfar. Han avlede ikke barnet, men han havde en stor og vigtig andel i opdragelsen. Han var en dedikeret kulturdebattør og medvirkede i tilretningen af sproget, blandt andet med sproglæren 1854, men naturligvis også i det praktiske sprogbrug mange år frem. Man kan sige, at han fastlagde en færøsk prosastil og publicerede den i »Færøsk antologi« 1891. Det fik betydning helt op i vores tid. 
Det er dér hans fortjeneste ligger. Det er for denne indsats, at han skal laurbærkranses og huskes for, både i år og fremover. Ikke for de lånte fjer påsat af senere tiders historiemanipulation og trang til forblændet heltedyrkelse.

Vilje og mod til akademisk debat?

Den egentlige grund til at skrive denne tekst er en harme over, at så mange folk i denne ellers glædesfyldte fejring af V.U. Hammershaimb er misinformeret. Det er en faglig harme over, at det akademiske system ikke viser viljen og modet til at tage debatten om et følsomt emne, i dette tilfælde V.U. Hammershaimbs status som nationalhelt. Det er ikke særlig respektfuldt, hverken overfor fødselsdagsbarnet eller den færøske befolkning.
Føroyamálsdeildin må siges at være forpligtet til forske og derefter informere den færøske befolkning om resultaterne. Her især fordi at der er en levende interesse for V.U. Hammershaimbs liv og levned. Så Føroyamálsdeildin burde i god tid inden fødselsdagen have gjort os alle opmærksom på, at den gængse opfattelse af Hammershaimb på ovennævnte punkt er ikke i overenstemmelse med sandheden. Således at alle havde mulighed for IKKE at dumme sig for åbent tæppe - også kulturminister Hanna Jensen.


Litteratur:
Christer Lindqvist, 2018: Untersuchungen zu den Gründungsdokumenten der färöischen Rechtschreibung : Ein Beitrag zur nordischen Schriftgeschichte

---
Ole Wich
M.A. i historie
marts 2019

Ole Wich: CV - Kunstprojekter

Link:

Ole Wich på Wikipedia

---

Verk úr samleikasavninum
Installation sammen med værker af Edward Fuglø.
Bókasavnið við Løkin, 2016

Naturskildring
Videoinstallation
Várframsýning, 2016

Dansiringurin - Hommage à Janus Kamban
Skulpturinstallation
Bank Nordic, Tórshavn, 2015

Sildesti
Asfaltudsmykning
ARTBIKEfrihjul, Skärhamn, Sverige, 2015

dagliGodtNuuk
Dokumentarfotos. Grønlands Universitet, 2013

Diaspor - Min færøske postkortsamling
Det færøske hus, København, 2013

Street credability
Installation af fiktive vejskilte.
Várframsýning, 2013

Koivu
Udendørs installation
Kultuuri Kauppila, Ii Finland, 2012

Trondurnegativ
Parafraser over et kendt kunstværk af Trondur Patursson
Várframsýning, 2012

… í spønir
Skulpturgruppe i træ
Várframsýning, 2012

Ert tú til green?
Installationer om havforurening
Østrøm, 2012

Løsslupne præster
Vejsideinstallation på Hvitanesvegurin, 2011

Hvor er nyfæringerne i Føroya Løgting?
Politisk aktion med ændring af valgplakater, 2011

Huga
Installation i det offentlige rum siden præsenteret på Ólavsøkuframsýning,
Listaskálinum, 2014

Værker på Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010:

Recykling
Køleinstallation med sand og smeltende is
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

Line up
Installation
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

Cutta cava lapidem
Skulptur med vand
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

 - men størstur af teimum…
Video
Ólavsøku­framsýning, Listaskálin, 2010

3-D Dímun
Trådskulptur af jern
Ólavsøkuframsýning, Listaskálin 2009
-
Monotóm Mondrian
Foliebilleder
Ólavsøkuframsýning, Listaskálin 2009

Thawshavn
Laserfyr ved regeringsbygningerne på Tinganes, 2008

Dimmamyndir
Udstilling af egne avisillustrationer på Det færøske Landsbibliotek, 2008

homoFObia
Internetprojekt om færøsk rummelighed, 2008

Slettað
Fotoprint - udstilling sammen med Oggi Lamhauge,
Søldarfjørður, 2006

Lapidar
Performance. Sammen med Petur Pólson.
Várframsyningin. ­Færøernes Kunstmuseum, 2006

Stæreblind
fotoprint
Leikalund, Klaksvík, 2005

Køsturin
Installation i gammel industribygning på G!
Sammen med Tummas Jákup Thomsen, Gøta, 2005

Koncertbilleder
Collager til koncert med Mussorgskys musik “Udstillingsbilleder”
Sammen med Stamen Stanchev på Summartónar. Færøernes Kunstmuseum, 1995

FAXEN
Fax art week 96, Danske Grafikere, København, 1996

Små erindringer fra mine 7 år som fæstningsdreng
Det Bruunske Pakhus i Fredericia, 1995

rúmást
Danseperformance med improviseret skulptur, dans, musik
i samarbejde med danser Tina Johansen. Færøernes Kunstmuseum, 1994

Váttan
installation i eget ­atelier i Thorshavn, 1994

Várvraksyningin 1993
Alternativ til den ­officielle forårsudstilling i eget atelier i Thorshavn, 1993

Livets skak 
Skulpturinstallation
Fællesudstilling Kontrast. Færøernes Kunstmuseum, 1991

Fundne sager
Collager
Færøernes Seminarium, 1991

BRØYTINGAR
collage, assemblage, foto, maleri, skulptur
Nordens hus på Færøerne, 1989

----

Listafelag Føroya: Olaiudstillinger
Færøernes Kunstmuseum, talrige gange i perioderne 1983-96 og 2005-16

Føroysk Myndlistafólk: Várframsyning
Færøernes Kunstmuseum, talrige gange i perioderne 1983-96 og 2005-16