onsdag den 1. maj 2019

Mandens anker i mindeparken

1-5-2019: Ligesom lande med voldeligere fortid end Føroyar har mindesmærker for deres faldne soldater, har steder hvor befolkningen er tilknyttet arbejdspladser på havet, monumenter for de søfolk, der blev derude eller døde under udførelsen af deres risikofyldte erhverv. Vágur har også et minde for de mange, som havet tog. Det består principielt af 4 symbolske elementer - en sørgende kvinde - et ror - mindetavler med navne, altsammen placeret i nærheden af en bevaret fisketørringsplads, der nu symboliserer kvindernes arbejdsplads i land. 

På sådanne pladser sørgede de færøske kvinder for, at de hårdt tilkæmpede fisk, der kom saltede og slatne i land, blev forvandlet til den handelsvare, der holdt hele samfundet kørende - den soltørrede klipfisk, som sydens katolikker gerne havde på grundmenuen. 
Hele processen var som en bankende totaktsmotor, hvor stemplets konstante frem og tilbage ikke kan adskilles, hver del af arbejdsprocessen var lige vigtig. Mændene på havet, kvinderne i land.

At tilberede klipfisk er en kompliceret affære, som tog færingene flere generationer at lære. At tørre klipfisk i det svigefulde færøske vejr var heller ikke nemt. For at det kunne lykkedes måtte alle stå på spring og ile til og samle ind, hvis regnvejret truede. Uden denne opmærksomme og raske arbejdsskare af kvinder, der stod klar sommeren igennem, samtidigt med at de passede alt andet i huset, havde det færøske samfund ikke kunne hæve sig ud af det statiske bondesamfund og ind i en mere moderne tid.
I slupp-tiden blev fisketørringspladsen, kvindernes domæne, derfor lige så vigtig som båden og skibet, mændenes domæner.
---
Derfor undrer det mig meget, at man i mindeparken i Vági har placeret et anker, der er symbolet på mandens domæne, ovenpå den plads, der symboliserer kvindernes store indsats. Det virker ufølsomt i en ellers dygtigt disponeret mindepark.

Alt er jo til stede i forvejen. Roret, der symboliserer mandens arbejdsplads, kvinden, her med sin sorg over kun at finde roret efter den forliste båd, navnene på de døde og så tæt på kvindens bidrag til hele kredsløbet, fisketørringspladsen, hvor hun stred med det hårde arbejde, der medvirkede til, at Vágur blomstrede op med klipfiskehandelen og blev et sted man talte om over hele landet.

# Ole Wich - Listamakari í Vágs kommunu - 2019.


Vags kommuna har fornylig placeret historiske fotos forskellige steder 
i bygden der viser hvordan stederne så ud før. 
Her er kvinderne i fiskearbejdet.

---

Ingen kommentarer:

Send en kommentar