Fortovstatoo: »Gravenes duer«
24-5-2019: Her fredag aften virker det som om, at alle beboere i omegnen lufter enten deres hunde eller deres biler på Vágsvegur. Så mens jeg arrangerer dagens fortovstatoo på cementen er det lidt svært at finde den ro, som motivet lægger op til.
Dekorationen i dag refererer til den gamle kirkegård på den anden side af vejen, som er fantasifuldt kaotisk i struktur med gravene er stakket oven i hinanden så man må kante sig igennem, men stedet er tillige roligt i sin stemning med de mange gravsten og gravsteder, der befinder sig i alle grader af forfald i kampen mellem kultur og naturtilstand.
Kirkegårde er altid bobler af stillestående tidsrum og fungerer som oaser i den hektiske dagligdag og bygdelarm. Det er et vigtigt rum, der opfordrer til reflektion, også her bygden.
Men det er vanskeligt visuelt at referere til en samling af gravsteder uden at blive morbid eller religiøs. Skal man vælge kranier, hvide knogler eller hvide kors? Heldigvis er duen et forholdvist neutralt gravsymbol. Så her blev referencen to hvide duer.
Alt efter om folk går ind i vågen eller ud ad vågen skifter motivet betydning. Den ene vej bøjer en due hovedet i sorg, den anden vej kigger duen bagud og kan tolkes som i en reflektion over forgangen tid. Under duerne og omkring duerne spænder ægget sig ud og bliver her et symbol på begyndelse. Ingen slutning uden begyndelse og ingen glæde uden sorg.
---
Ingen kommentarer:
Send en kommentar